Nyhedsbrev

Søg

Almanak
Gå en dag tilbage09-09-2010Gå en dag frem
Vores største græs, tagrør, blomstrer. Den stive stængel er hul, og du kan lave en pen af et stykke tagrør, som du skærer skråt med en lillle ridse i spidsen. Blæk kan du lave af egegaller.
 AKTIVITETER  UNDERVISNINGSFORLØB  ÅRSTIDSHJUL  GENPLANT PLANET 
Udskriv sidePrintkurv

Undervisningsforløb

Lav en nøglering af gevir

Fag

Sløjd

Kan også bruges tværfagligt i:

Natur/Teknik

Klassetrin

3.-6. Klasse
7.-10. Klasse

Kort om nøgleringe af gevir

Hjortenes gevir er et lækkert materiale at arbejde i. Lad eleverne skabe en unik lille ting med stor brugsværde af et naturmateriale.
 
Nøgleringe af gevir
 
Nøgleringene kan få mange forskellige udtryk.
Foto: Søren Risborg.
 

Formål

Formålet med forløbet er at eleverne hver især laver en smuk og funktionel nøglering i gevir og at de i processen bruger almindeligt håndværktøj og arbejder med formgivning, æstetik og udtryk i et af naturens materialer.
 
Formål i Fælles Mål
Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi, samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse.

Stk. 2. Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder.

Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet.
 

Forberedelse

Eleverne kan se på gevirer af de forskellige arter af hjortevildt.
 
 
Råvarerne kan være kastestænger.
Foto: Søren Risborg.
 
I Leksikon kan de undersøge hvad et gevir egentlig er for en ting, hvordan det er dannet og hvornår hjortene taber dem i skovbunden. Her kan de også læse mere om de fire hjortearter, rådyr, kronhjort, dådyr og sika.
 

Hvad skal du bruge

Gevirer
Du skal have fat i gevir af hjortevildt. Det kan være gevir fra rensdyr, dåvildt, sikavildt eller kronvildt. Stængerne kan købes hos firmaer, der forhandler sløjd- og knivmagerartikler, men er ret dyre.
 
Det billigste er at få dem af en jæger eller fra en hjortefarm. Jægerne der har skudt store hjorte giver normalt ikke geviret væk. Det hænger på væggen som trofæ. Men det sker, at jægere finder en kastestang i naturen til foræring. Det er ikke sjældent, at der er gevirer monteret på plade til salg ved forskellige auktionshuse og der kan bydes på disse over internettet. Auktionspriserne er normalt billige, især for mindre gevirer.
 
Foto: Søren Risborg
 
I skal bruge almindeligt håndværktøj.
Foto: Søren Risborg.
 
Værktøj
  • Fintandet sav evt. nedstryger
  • Skærekasse
  • Raspe
  • Flade og runde file
  • Sandpapir på en plade
  • Boremaskine
Nøgleringe
Selve nøgleringen kan købes ved firmaer, der forhandler sløjdartikler, men du kan være heldig at billigbutikker med ting til en 10´er, kan have dem liggende i en stor kasse til få øre pr. stk.
 

Hvor lang tid

2-4 timer
 

Sådan gør du

Læg geviret i en skærekasse, så eleverne kan save skiver af stangen med rimelig kontrol. Skiverne skal så vidt muligt være lige tykke hele vejen rundt, hvis eleven ikke bevidst vælger en helt anden form.
 
Foto: Søren risborg
 
Her saves med en nedstryger.
Foto: Søren Risborg.
 
Slib savsporet på skiverne væk på sandpapirs-pladen.
 
Foto: Søren Risborg
 
Det er lettere, når sandpapiret ligger stille.
Foto: Søren Risborg.
 
Bor hul i marven til raspen.
 
Foto: Søren Risborg 
 
Bor hul, så raspen kan stikkes ind i marven.
Foto: Søren Risborg.
 
Rasp marven væk med en grov raspe.
 
Foto: Søren Risborg
 
Marven files væk med en grov raspe.
Foto: Søren Risborg.
 
Fil indeni hullet og på kanterne.
 
Foto: Søren Risborg
 
Her bliver kanterne filet.
Foto: Søren Risborg.
 
Bor hul til ringen...

 Foto: Søren Risborg

 
Monter nøgleringen i gevirstumpen.
 
 
 

Baggrund

Der er meget stor forskel på om dyret stængerne har siddet på, er skudt og stængerne savet af - eller om dyret har tabt dem - altså det der kaldes kastestænger.
 
Stængerne der er savet af et skudt dyr, er mere massive med en mindre sprød marv og hårde at save i. Stænger der er tabt, er nemmere at save i, fordi de næsten er hule indeni pga. den porøse marv, der fylder det meste, med en tynd skal af hård gevir omkring. Du ser forskellen i bunden af stangen – er den savet af eller er der en tydelig brudflade?
 
Er det mindre elever, der skal lave nøgleringe, bør du vælge kastestængerne.
 
Alle vore hjorte kaster stængerne hvert år og et sæt nye vokser ud. Se gevir. Det er store mænger af kalk der går til spilde hvert år, derfor optager hjorten en del af kalken, inden geviret tabes og det er derfor kastestængerne er mere hule end de der er savet af. Hjortene i en ruddel, har en rangorden bl.a. efter hvor stor et gevir de kan fremvise.
 

Forslag til videre arbejde

Der kan arbejdes videre med andre fragmenter af hjortevildtet. Se sodavands-oplukker af råvildtben.
 

Forfatter

Søren Risborg, Jæger og Naturvejleder i Rold Skov, e-mail: roldskov@naturskole.dk.
 

Redaktør

Malene Bendix, koordinator, redaktør og skribent for Skoven i Skolen, www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.
 


Bottombar
SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests