UndervisningsforløbRågebrysterFagHjemkundskab Kan også bruges tværfagligt i: Natur/Teknik Klassetrin0.-2. Klasse
3.-6. Klasse Kort om
Vil du opleve hvordan udsagn som ”føj”, ”adder” og ”puhha” bliver vendt til ”uhhm”, ”lækkert” og ”aahhh” – så er forløbet her, hvor eleverne tilbereder deres egne rågeunger, et godt afsæt.
Råger er intelligente fugl, der lever i kolonier. Her er to voksne fugle.
Måske kender du rågerne. Det er de store, sorte kragefugle, som bygger deres reder i kolonier i gamle bøgetræer. De skriger og larmer og kan virke dystre - men er faktisk spændende og intelligente fugle. Rågerne er egentlig fredede, men bliver hvert år reguleret, for at kolonierne ikke skal blive for store.
Rågeungerne bliver reguleret fra 1. maj til 15. juni - og hvis du vil gennemføre forløbet her, må du lægge det ind i din årsplan i det sene forår. Tjek jagttider på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.
Du kan læse mere om rågeunger og rågeregulering i Baggrund nederst i forløbet.
Formål:
Slutmål for hjemkundskab der berørers af forløbet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
I forbindelse med Mad, måltider og livskvalitet arbejdes med følgende punkter:
- vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider
- sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet
- vurdere retter og måltider ud fra smagskriterier
I forbindelse med Fødevarer og håndværk arbejdes med følgende punkter:
- tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metode
- bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler
- give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord
- nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk
I forbindelse med "Hygiejne og sundhed" arbejdes med følgende punkter:
- håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne.
Forberedelse
Aftale
Lav en en aftale med en af de jægere, der regulerer råger i rågekolonier i byens parker eller i store haver med gamle træer. Den bedste aftale er én, hvor I selv er med ude og opleve, hvordan jægeren skyder rågeungerne i toppen af træerne. Den næstbedste aftale er én, hvor en jæger kommer ud til jer med en kasse rågeunger, fortæller om hvorfor de bliver skudt og viser noget af det grej han bruger.
Når du taler med jægerne, så prøv om du kan få fat i de rågeunger der benævnes "flyvere". Det er store unger, der er ude og prøve vingerne af. Det er de mest kødfulde og de bedste.
Liv og død
Hvis I får lov at komme med på jagt, skal du forberede eleverne på hvad I skal opleve. Undersøg sammen med dem hvad en råge er - og forklar dem hvorfor man skyder rågeunger.
Bålplads
Tilberedningen af rågerne kan enten foregå på skolens bålplads eller på en bålplads i skoven.Du skal bruge en bålplads til tilberedning af rågerne + brænde eller tørre grene som eleverne selv kan save op. Forbered også eleverne på at de skal hugge brænde og tænde bål.
Hvad skal du bruge
Beregn mindst én råge per elev.
-
save og evt. økser til at hugge brænde
-
brænde eller tørre grene som eleverne kan save op
-
aviser og tændstikker
-
- en stor stegepande i et treben eller pandekagebagespader
- skærebrætter
- små skarpe knive
- olie
-
salt og peber
-
nødhjælpskasse med plaster
-
evt. dug og paptallerkner.
Sådan gør du
Med på rågejagt
Hvis klassen kommer med på rågejagt er det vigtigt at eleverne er stille, så jægeren kan arbejde. Tal med eleverne om, hvad der sker - og undersøg sammen de rågeunger der bliver skudt. Hvordan kan man se at det er unge dyr?
Bål
Når I skal tilberede rågeungerne over bål, må I først lave bål. Start med at save og evt. hugge brænde sammen med eleverne - og tænd derpå sammen et madbål. I skal lægge meget træ på fra start, så der bliver mange gode gløder. Du kan læse meget mere om bål og brænde til glødebål.
Udskæring
Nu er turen kommet til rågeungerne. Først skal bryst og lår skæres fri. Det kan eleverne gøre to og to, men vis dem allerførst hvordan de gør det.
Bryster
Eleverne skal lægge rågeungerne på ryggen og blotte brystkødet ved at skære et lille snit i skindet og med tommelfingrene trække skindet helt ud til siderne og helt ned til hvor brystbenet slutter - og helt op, hvor halsen begynder. Med kniven skæres brystkødet fra langs brystkammen i den ene side og føres helt op til ønskebenet, der skæres fri langs underkanten og ned langs ribbenene. Så er den ene filet frigjort. Gentages med den anden.
Lår
Med benet presses lårene op på indersiden af skindet og brækkes ud til siden ved kugleledet. Det kan nu skæres af og det sorte underben skæres fra. Fra hver unge skal der blive to brystfileter og to lårbasser.
Tilberedning
Kom lidt olie på stegepanden og steg kødet i ca. 15 min ved god varme, så det er helt gennemstegt. Det saltes og krydres og er klar til tallerkenen. Du kan kontrollere at det er gennemstegt, ved at skære en brystfilet igennem og ser efter om den er ”well done”.
Servering
Der er flere varianter: Eleverne kan spise rågebrysterne direkte fra panden af en serviet - men I kan også vælge at samle det stegte kød på et fad og spise det allesammen sammen med skovsalat og stenbrød - evt. kan I dække et fint bord på med duge og paptallerkner på græsset.
Smagen er i retning af kylling med vildtsmag. Bemærk elevernes reaktion...mums. Tal med eleverne om smagen - og om hvordan den stemmer overens med deres forventninger. Diskuter også hvad det betyder at vide, hvor den mad man spiser kommer fra.
Bearbejdning
Hvis I vil bearbejde jagttemaet yderligere, findes der en lang række kopiark, som eleverne kan arbejde med. Se kerneforløbet " På jagt med Skoven i Skolen".
Baggrund
Fredet råge
Rågen er en fredet fugl i Danmark, men der hvor den store, sorte kragefugl optræder i ynglesæsonen, er den til stor gene for de der bor tæt på kolonien. Rågerne sviner med deres ekskrementer og larmer fra solopgang til solnedgang med deres skrig. Derfor tillader loven, at regulere ungerne ved rederne i ynglesæsonen. Dette gøres for at begrænse koloniernes størrelse.
Hvad er rågeregulering
Ifølge jagtloven må jægeren regulere rågeunger fra den 1. maj til den 15. juni. Det betyder at jægerne går ud i rågekolonien, som ofte er placeret med store reder i gamle bøgetræer og skyder de rågeunger, der sidder på grenene omkring rederne, før de kaster sig ud i deres første flyveøvelser. Hvis jægeren vil sørge for at rågekolonien ikke vokser, skal han i gennemsnit skyde 3 rågeunger pr. rede - og det er mange - for det er ikke så let at ramme rågeungerne, som de sidder der højt oppe mellem grene og blade. Jægeren er nødt til at komme næsten hver dag og skyde rågeunger. Han skyder dem med en salonriffel med kikkertsigte.
Skadefugl og nyttefugl
Rågen er både en skadefugl, men også en nyttefugl. Skadefugl fordi dens skrig og urolige adfærd er til gene for de, der bor i nærheden af dem - og fordi den, især om foråret, kan gøre stor skade på nytilsåede marker med majs og korn.
Men rågen er også en nyttefugl, fordi den tager en masse insekter og andet kryb på markerne, som den fodrer ungerne op med – derfor det delikate kød.
Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. I offentlige skove må man gerne gå mellem træerne. Læs mere om adgang til skoven.
Forslag til videre arbejde
Du kan finde flere hjemkundskabsforløb i UV-forløb.
Forfatter
Søren Risborg, jæger og naturvejleder, Naturskolen i Rold Skov.
Redaktør
| 
