Ristede bogLidt om bog
Bøgetræets frugt hedder bog. Inde i bog sidder der to små trekantede nødder. Dem kan du spise. Du må dog ikke spise mange bog-nødder, da de kan give ondt i maven.
Bøgen sætter frugter næsten hvert år. Men cirka hvert fjerde år sætter bøgetræet rigtig mange bog. Sådanne år kalder man oldenår – og da kan du let finde masser af bog-nødder.
Hvad skal du bruge
- små nødder fra bog
- pande eller gryde
- grydeske
- bål eller komfur
Tid
1 time
Sådan gør du
Find et bøgetræ med bog på om efteråret. Inde i bogen sidder der to små trekantede nødder. De har en brun skal. Hvis du piller skallen af kommer der en lille lys nød til syne. Du kan spise nødden. Den smager rigtig godt.
Men du kan også riste de små nødder. Så skal du samle nogle håndfulde, og pille skallerne af dem. Rist nødderne på en tør pande til de bliver lidt brune. Drys dem eventuelt med lidt salt. De kan bruges som snacks eller ligesom pinjekerner i salat.
De små bog-nødder kan bruges i alle slags mad i stedet for nødder - men brug ikke for mange.
Forslag til videre arbejde
Skovsalat ForfatterMalene Bendix, Projektkoordinator for Skoven i Skolen |