Nyhedsbrev

Almanak
Gå en dag tilbage30-07-2010Gå en dag frem
I mosen står kæruld med uldtottet hoved. Frugten er en lille nød, der spredes af vinden. I gamle dage samlede fattigfolks børn kæruld og brugte det til at stoppe i puder.
 LEX  FOTO  SKOVBØGER  REGLER  SNIT  SKOVMAD  LINK 
Udskriv sidePrintkurv

Kød i saltdej

Lidt om kød i saltdej

Kød der er pakket ind i saltdej beholder saften og smagen i sig. Med den her opskrift kan du lave en rigtig god og saftig steg direkte i gløderne.

Hvad skal du bruge

Opskriften er beregnet til et stykke kød på ca. 1 kg. Hvis du skal stege større eller mindre stykker kød, skal du ændre på dejmængden og stegetiden.

  • 1 stykke kød (f.eks. kalkunbryst, mørbrad, oksesteg). Du skal bruge ca. 200 g kød pr. person
  • 500 g groft salt
  • 1000 g mel
  • lidt vand
  • evt. krydderurter (f.eks. skovsyre, løgkarse eller gråbynke-blomster)

Tid

1½ time
Inden skal du tænde bålet. Beregn ca. ½ time til det.

Sådan gør du

  • Bland salt, mel og vand og ælt det sammen til en fast dej.
  • Hvis du vil have kødet krydret, så skal du lægge krydderurterne uden om kødet.
  • Dejen pakkes om kødet i et 1-2 cm tykt lag.
  • Læg stegen ned i gløderne. Efter ca. 30 minutter skal du vende den. Dejen bliver helt brændt, men det gør ikke noget. Den skal ikke spises.
  • Efter 1 time tager du stegen ud af bålet. Du kan evt. stikke et stegetermometer i stegen for at se om den er færdig.
  • Tag dejen af stegen - så er den klar til at spise.

Du kan servere kødet sammen med kartofler i trylledej, brød bagt i gryde og urtesmør.

Forfatter

Eva Skytte, naturvejleder i Dansk Skovforening + Skoven i Skolen

 


Bottombar
SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests